Hjertemotion mandage, hos FysioDanmark, Hinnerup
Udbyder: Programmet udbydes i et samarbejde mellem FysioDanmark og Hjerteforeningen i Favrskov.
Hvem kan deltage: Alle med en hjerte/kar sygdom kan deltage i træningen. Der er plads til 12 deltagere. Først til mølle.
Sted: Træningen afvikles hos FysioDanmark, Pakhusvej 3, 8382 Hinnerup. Træningen foregår på 1. sal. Der er elevator.
Hvornår: Hver mandag fra kl. 14:00 til 15:00. Med mulighed for ½ times hygge m. kaffe bagefter.
Start: Mandag den 1. juni 2026.
Hvor længe: Det første hold træner i fire måneder for tre måneders pris. Juli er feriemåned, hvorfor første forløb slutter mandag den 26. oktober 2026. Næste forløb starter så mandag den 2. november og slutter mandag den 1. februar 2027. Og så fremdeles.
Pris: Et forløb over tre måneder koster 348,00 kr., som betales ved start af forløbet. Første betaling er således senest den 18. maj 2026.
Instruktør: Alle træninger foregår under kyndig vejledning af en fysioterapeut. Du er således sikker på at udvikle fysik, mentalitet og kondition. Ligeledes er du sikker på ikke at udføre træning og øvelser, der kan skade dig. Alle deltagere får deres eget, individuelle program, som udvikles i takt med din udvikling.
Tilmelding og kontakt: Tilmelding foregår til Niels Christian Antvorskov på tlf.: 20 89 57 57,
eller e-mail: hjertemotion-favrskov@beskedboks.dk
Niels Christian besvarer også gerne de spørgsmål, du måtte have.